•  
  • Speciale i liebhaveri

    Siden etableringen i 1995 har Thobo-Carlsen & Partnere specialiseret sig i formidling af eksklusive ejendomme, og vi råder i dag over et omfattende kontaktnet over liebhavere til denne type boliger.

    Forstand på markedet
    Thobo-Carlsen & Partnere har gennem årene oparbejdet den ekspertise, der skal til for at kunne prisfastsætte en liebhaverejendom korrekt.

    I det nuværende marked er det fantastisk vigtigt, at der ikke bliver tale om gætværk og formodninger ved prisfastsættelsen med den følgevirkning, at boligen bliver udbudt for billigt eller for dyrt.

    Bl.a. af denne årsag er det indehaver, adm. direktør Lars Bjørk, der vurderer boligen - hver gang.

    De fleste boliginteresserede kender situationen, hvor et emne er "annonceret dødt i markedet". Det vil sige annonceret i en længerevarende periode, uden resultat. Dette vil som oftest resultere i et købstilbud, der ligger væsentligt under den pris, som sælger kunne have opnået, såfremt boligen havde været udbudt til den rigtige pris fra starten.

    Præsentation af din bolig
    Ved fremvisning af vores boliger er det ligeledes altid en af vores kompetente ejendomsmæglere, der fremviser - hver gang. Dette tilsikrer, at du som sælger ikke gang på gang skal gentage de samme detaljer om din ejendom til den mægler, der nu engang skal fremvise din bolig. På denne måde fremvises ejendommen altid af den mægler, der kender boligen bedst.

    Vi fokuserer på det unikke i boligen - f.eks. beliggenhed,  fremtoning  og karaktertræk. Ud fra det skræddersyr vi salget efter vores eksklusive koncept, hvor hovedvægten er lagt på den visionelle markedsføring af boligen, og det foto-/filmmateriale der benyttes.