Murermestervilla med vestvendt have beliggende i lukket vænge i Hunderupkvarteret

I det attraktive Hunderupkvarter udbydes nu denne flotte rødstens murermestervilla på 231 etagemeter fordelt over tre etager, som ligger i et roligt, lukket vænge, hvor der sjældent sættes huse til salg. Den nuværende ejer beskriver sig selv som en af nytilflytterne, selvom familien har haft huset i 17 år, og så er der lagt vægt på at fremhæve områdets gode naboskab og fredelige beliggenhed.

Foruden kvarterets fortrin, er huset i sig selv også velholdt og indbydende. Hele stueetagen er lys og flot med originale trægulve, store rum og et utroligt lysindfald fra boligens forskudte tilbygning, som har omtrent ti år på bagen.

Den arkitekttegnede tilbygning, der er skabt med respekt for den oprindelige villa, fungerer som stue og har indlagt gulvvarme. Desuden er rummet beriget med to vinduesvægge, der lader sollyset strømme ind, og så er der også sat rude i væggen mod spisestuen, så hele husets kerne får glæde af det naturlige lysindfald.

Franske dobbeltdøre mellem endnu en stue (p.t. soveværelse) og spisestuen giver lyset endnu mere spillerum. Spisesektionen ligger i åben forbindelse til det velholdte køkken, der er bygget i 2004. Fra stueplan er der i entréen trappe til førstesalen, som byder på tre værelser, et elegant badeværelse fra 2015 med gulvvarme samt fine opbevaringsrum.

Værelserne er alle gavmildt oplyst fra vinduerne, trægulvene er pæne og så er der tænkt i indbyggede skabe og udnyttelse af de naturlige rum, som husets udformning skaber. Blandt andet er der i væggen på førstesalens repos lavet et rum med hylder, hvor man oplagt kan have sengetøj og lignende liggende. Det samme gør sig gældende for førstesalens mindre, disponible rum, ligesom kælderen byder på tre disponible rum og et toilet.

Med til villaen hører en skønt anlagt, solrig have, hvis terrasse vender mod sydvest. Her giver velvoksne træer og buske læ, og så skaber de nogle hyggelige kroge, hvor der også kan etableres siddepladser eller børnevenlige aktiviteter. Der er adgang til fliseterrassen fra husets tilbyggede stue eller fra hjemmets hoveddør, som findes i den åbne entré.

Fra Hannerupvænget 7 er der kort afstand til midtbyen, ligesom daginstitution, skole, Fruens Bøge og fritidstilbud ligger i gå - og cykelafstand. Fra adressen er man desuden tæt på motorvejstilkørslen og hele det smukke stisystem, der løber langs Odense Å.

Hannerupvænget 7, Hunderup, 5230 Odense M

  • Lars Bjørk

  • Adm. direktør, & indehaver
  • T: 6613 9200
  • M: 4062 5456

Bestil fremvisning