Flot arkitektur og historisk charme

Det hører til sjældenhederne, at man finder en ejendom af denne kaliber midt inde i byen, men det er ikke desto mindre tilfældet her. Huset er en arkitektonisk genistreg og utrolig rummeligt, og det strækker sig fra kælder til første sal, hvor hele herligheden blev renoveret i 2011. Der er 3 parkeringspladsen på grunden, og man får ligeledes sin egen grønne oase, hvor eftermiddagssolen kan nydes i fulde drag.

Beliggenheden er utrolig attraktiv med Odenses sprudlende bymidte på den ene side, mens grønne områder ved Ansgar Anlæg udfolder sig på modsatte side. Anlægget er et åndehul på travle dage, hvor byen byder på alle tænkelige fristelser i form af caféer, velrenommerede restauranter samt kultur, specialbutikker, og listen fortsætter.

Selve området kendes som Gerthasminde, der blev udtænkt i starten af 1900-tallet med fokus på at skabe noget kønt i bybilledet. Den jugend-prægede professor Anton von Rosen blev betroet opgaven at etablere et beboelseskvarter med udgangspunkt i de engelske og tyske havebyer, som er smukke, men overkommelige at vedligeholde. Det pudsige er her, at netop denne fine, kridhvide ejendom er den første, oprindelige ejendom opført i 1864, hvorfra de andre huse er udstykket. Gerthasminde er senere anerkendt inden for genrene havebyer og arkitektur.

Ejendommens arkitektur er dog også noget ud over sædvanlige, og indendøre fortsætter den herskabelige charme med rustikke plankegulve, karnap og synlige bjælkekonstruktioner. Hjemmets hjerte er stueplan, som består af to pragtfulde stuer en suite og et køkken-alrum med udgang til terrassen. Herudover findes et gæstetoilet og trappegang til over- og underetage.

Kælderen har egen indgang og rummer flere gode, disponible rum samt et lækkert badeværelse med spa. På førstesalen findes endnu et badeværelse, og der er gulvvarme på begge. Heroppe venter også tre værelser, og i forbindelse med renoveringen blev der lagt nye plankegulve, som harmonerer med hjemmets originale charme. Man har ligeledes ført en flot rød tråd i materialevalget med et mørkt klinkegulv, som går igen flere steder.

I forbindelse med den omfattende istandsættelse blev der også taget hånd om tagrender, varmerør, tag og kviste såvel som el og vand. Resultatet taler for sig selv, og her forenes æstetiske finesser med en moderne komfort, således det fremstår indflytningsklart.

Bestil fremvisning