Solgt

Flot ejendom opført i 1993 i smukke omgivelser i Tårup med separat gæstelejlighed.

Flot ejendom opført i 1993 i smukke omgivelser i Tårup med separat gæstelejlighed.

Denne indbydende ejendom i Tårup er noget ud over det sædvanlige, og med både et stort stuehus i 2 plan og to udbygninger i boligkvalitet er der rig mulighed for et flergenerationshus eller erhverv. Den fuldmurede ejendom prydes af unikke sprossevinduer i forskellige former, som sørger for et fremragende lysindfald inden døre, hvor der hersker en moderne og eksklusiv indretning. Rundt om grunden på knap én hektar udfolder de åbne vidder sig, og en fredelig, idyllisk stemning indrammer stedet. Velkommen til Kirke Alle 4.

I bosætter jer i den lille landsby Tårup på Østfyn ti kilometer syd for Nyborg med blot fire kilometer til den gode badestrand, hvor der ydermere er mulighed for fiskeri. Børnefamilien tilgodeses også med den korte afstand til skolen og daginstitution i Frørup knap halvanden kilometer herfra. Der er fine indkøbsmuligheder i Ørbæk såvel som i Nyborg, hvor I også finder glimrende spisesteder og Nyborg Station med forbindelse til både Jylland og Sjælland. Endelig byder Tårup på et aktivt og kreativt lokalmiljø med et velfungerende foreningsliv.

For enden af den lange indkørsel og tilbagetrukket fra vejen toner ejendommen frem med en rødstensfacade, der komplementeres af de hvidsprossede, markante glaspartier og røde tegl på tagene. De tre bygninger danner rammen om den hyggelige gårdsplads med en flot beplantning. I stuehuset er der lavet nyt badeværelse på førstesalen i 2021, og samme år blev gildesalen med vandskurede vægge og Troldtekt-loft i den ene bygning opført.

I stuehuset med centralstøvsuger får I glæde af en stue med indbygget brændeovn og et uovertruffent lysindfald, mens køkken-alrummet er beriget med et italiensk granitgulv, som går igen i den store hall. Samme type granit ses også på bordpladen i køkkenet med hvide fronter. I stueplan venter yderligere to værelser, et gæstetoilet og to badeværelser med henholdsvis bruseniche og et spabad med sauna overfor. På første sal kan I betragte det vidunderlige vue til de langstrakte marker fra det store vinduesparti i stuen. Heroppe råder I ydermere over endnu et badeværelse og tre rummelige værelser, hvor der fra det ene er adgang til en anseelig tagterrasse med morgensol.

I bygningen til højre for stuehuset er der indrettet en selvstændig bolig, mens der i bygningen overfor venter to gode disponible rum, der oplagt kan anvendes til erhverv. Haven er smukt anlagt med frugttræer, højbede og flere hyggekroge, og så kan I også glæde jer til de skønne terrasser.

Kirke Alle 4, Tårup, 5871 Frørup

  • Lars Bjørk

  • Adm. direktør, & indehaver
  • T: 6613 9200
  • M: 4062 5456