Solgt

Arkitektonisk smuk patriciervilla for enden af Gerdaslundsvej

I Odenses eksklusive Hunderupkvarter finder I denne prægtige patriciervilla, der emmer af et væld af originale detaljer med en sjælfuld atmosfære til følge. Ejendommen hedder oprindeligt Gerdaslund og kan dateres tilbage til 1906. Dette er aldeles tydeligt ude som inde, da hjemmet fremviser datidens imponerende og herskabelige byggeskik. Dertil kommer en veludtænkt planløsning med adskillige værelser, stuer en suite og ekstra kvadratmeter via kælderen. Man drager ydermere fordel af en elegant have med et orangeri i forbindelse med terrassen og beplantning omkring grunden. Ejendommen har bagfacade mod Tietgens Allé, og haven ligger på vestsiden af villaen.

Beliggenheden gør sig præsentabel mod den lukkede vej, der meget sigende bærer navnet Gerdaslundsvej. Man bor for enden med trygge vilkår for husstandens yngste beboere. Yderligere er der gåafstand til busforbindelser og pasningstilbud samt cykelafstand til Hunderupskolen, indkøb og Fruens Bøge Skov. Munkemose og Odenses gågade er tilsvarende let tilgængelige, hvor et varieret udvalg af specialforretninger, restauranter og kulturoplevelser venter.

Selve ejendommen toner majestætisk frem i bybilledet. Den hvidmalede facade og de originale palævinduer er flot vedligeholdt, mens røde tegl på taget fuldender udtrykket. Den samme stil præger de flankerende bygninger, hvor man har to garager til rådighed.

Den nydelige stil fortsættes indenfor, hvor man allerede i hallen lader blikket hvile på marmorklinkerne, den svungne trappe og dørenes hvælvede form med Arne Jacobsen-dørgreb. Det er dog især stuerne, der gør sig bemærket. Parketgulv i et hollandsk mønster ses i den største af disse opholdsmiljøer sammen med den herskabelige kamin og lysindfald fra en udsøgt karnap. I de to øvrige stuer er der sildebensparket, og den ene har desuden dobbelte terrassedøre, som leder til det vestvendte uderum.

Uno form Køkkenet, en garderobe og et gæstetoilet afrunder etagen, mens første sal byder på et badeværelse og hele fem værelser, hvoraf det ene har adgang til en altan. Derudover har kælderen tre disponible rum.

Orangeriet ved terrassen er én af havens absolutte forcer, idet man vil opdage, at tiden for udelivet forlænges fra det spæde forår og helt hen til efterårssæsonen. Endvidere er haveanlægget prydet af forskellig beplantning, en plæne og adskillige, vældige træer, som afskærmer den aflukkede og børnevenlige have. Endelig er der også en velanlagt indkørsel foran huset med gode parkeringsmuligheder.

Gerdaslundsvej 18, Hunderup, 5230 Odense M

  • Lars Bjørk

  • Adm. direktør, & indehaver
  • T: 6613 9200
  • M: 4062 5456