logo
image 01
solgt

Nørrevænget 24, st., 5000 Odense C

Stilfuld lejlighed i bedste "Bo Bedre-stil" - stille sidevej i Skibhuskvarteret


Denne lækre lejlighed på hele 225 m2 ligger på Nørrevænget i Odenses historiske Skibhus-kvarter, som er en selvstændig "by i byen".


Nørrevænget er en fredelig sidevej til Skibhusvej, og fra adressen er der ganske få skridt til Odense Havn, som i disse år gennemgår en fantastisk forvandling fra råt industriområde til levende bydel.


Der er cykelafstand til Odenses livlige centrum, og der ligger både cafeer, restauranter og dagligvarebutikker på Skibhusvej. I nærområdet er der desuden skole og institutioner.


Lejligheden ligger i stueplan i en smuk herskabsejendom med spir, og der medfølger en stor, lys underetage på 85 kvadratmeter.


Det flotte ydre går igen inde i lejligheden, som fremtræder i bedste "Bo Bedre-stil". Brede, originale trægulve, synlige mursten i væggene og smukke stuklofter harmonerer perfekt med nye, moderne opdateringer.


I stueplan indeholder lejligheden et moderne køkken-alrum med forbindelse til to stuer en suite. Køkkenet fremtræder suverænt flot med mørke skabselementer, lyse bordplader og hårde hvidevarer i børstet stål. I alrummet er der rigelig plads til et langbord, som både kan fungere som spise- og arbejdsbord. Fra køkkenet er der direkte udgang til en lille hyggelig hjørnealtan. Herudover er der endnu en stue og et soveværelse med walk-in-closet og udgang til altan. Endelig er der et lækkert badeværelse med glasbruseniche, gæstetoilet samt entré.


I underetagen er der støbt betongulv, rå murstensvægge og synlige bjælker. Her er der et stort soveværelse. Der er også endnu et lækkert badeværelse, et gæstetoilet og flere disponible rum med masser af spændende anvendelsesmuligheder.


Kort sagt en virkelig stilfuld lejlighed med masser af spændende kvadratmeter. Hertil kommer en suveræn beliggenhed, tæt på havnen og Odense centrum.

Lars Bjørk
Indehaver