logo
image 01
image 02
image 03
solgt
Skovalléen 7, Dalum, 5250 Odense SV
Lys og velindrettet murermestervilla med flot anlagt have - få skridt fra Skovsøen i Fruens Bøge
 
 Denne elegante murermestervilla på 228 etagemeter ligger på en flot anlagt grund, blot 100 meter fra Fruens Bøge - et stort, idyllisk skovområde med snoede stisystemer og smukke, grønne arealer. Her kan man fiske, nyde en is i solen eller løbe lange ture under de smukke trækroner.
 
 Skovalléen og kvarterets andre små hyggelige veje er fyldt med børnefamilier. I det daglige er der desuden tale om en yderst praktisk beliggenhed. Der er under 300 meter til Fruens Bøge Station på Svendborgbanen, hvorfra togturen varer syv minutter til Odenses banegård og blot to minutter til stoppet ved universitetshospitalet. I bil er der under fem minutter til motorvejen. I nærområdet er der flere populære skoler såsom Tingløkkeskolen, Hunderup Skolen og i det nærliggende Dalumcenter er der både supermarkeder og specialbutikker.
 
 Villaen ligger godt tilbagetrukket på den store grund. Fra havelågerne træder man ind på et smukt, stenbelagt ankomstområde med plads til flere biler. Er der børn i familien, så vil de elske baghaven, hvor der er masser af plads til sjove aktiviteter. Haven er desuden helt ugeneret, så aftensmaden og solen kan nydes i fred og ro på de solrige terrasser.
 
 Selve huset fremtræder elegant med rødt tegltag og store klassiske sprossevinduer. Inde i boligen strømmer lyset ind gennem de mange vinduespartier, og en åben indretning giver masser af luft. Stilen er gennemført med flotte brede plankegulve, franske døre og et tidløst interiør. Indretningen er gennemtænkt med store, lyse opholdsrum i stueplan, værelsesafdeling på første sal og en stor, anvendelig kælder, som er istandsat fra A-Z, og i absolut boligkvalitet.
 
 Fra hoveddøren træder man ind i en stor, møblérbar hall med smuk trappe til førstesalen. Stueplan rummer også et stilrent køkken med lækre hårde hvidevarer og god bord- og skabsplads. Fra køkkenet er der videre forbindelse til to store stuer, der smukt adskilles af en fransk dør. Fra begge stuer der udgang til to hævede terrasser.
 
 På førstesalen er der tre værelser, hvoraf det største har direkte udgang til en skøn altan med kig til haven. To af værelserne har desuden indbyggede skabe, og herudover rummer etagen et lækkert badeværelse og en repos.
 
 Den flotte kælder har nydelige klinkegulve, gipslofter og skjult rørføring. Hernede er der også masser af naturligt lys. Udover flere disponible rum med spændende anvendelsesmuligheder, så rummer kælderen også endnu et badeværelse, et større gangareal og et bryggers med direkte udgang til haven.
 
 Dette er kort sagt et perfekt match til børnefamilien, som hverken vil gå på kompromis med bolig eller beliggenhed.
Lars Bjørk
Indehaver